Velkommen til Annettes hjørne.

Jeg vil gerne uddybe min hjemmeside ved at dele ud af min aktuelle psykologiske optagethed.

Lige nu er jeg optaget af HJEMLØSE FØLELSER. Jeg stødte på begrebet her i sidste uge, da jeg læste om spædbarnsterapi. Hjemløse følelser. Billedet ramte mig lige i hjertet. De følelser kendte jeg godt. De skaber altid utryghed omkring sig, og fylder mig med uro, hvilket igen fører til, at jeg går i forsvarsposition, og alt efter den aktuelle situation reagerer med angst, vrede, irritation, gråd, hjælpeløshed eller hvad der umiddelbart virkede passende ud fra mit indre katalog over forsvarsreaktioner.

Hjemløse følelser er følelser, hvis opståen vi enten ikke kender, eller har glemt årsagen til. Men nu er de der, og oftest tager vi dem uden videre til os. Vi lukker dem ind i vores bevidsthed, hvor de øjeblikkeligt skaber voldsom ravage, der igen og igen fører til, at vi oplever, at vi bliver udsat for angreb. Hvad sker der her?

I vores dagligdag får vi igen og igen at vide, at vi skal tage vores følelser alvorligt, at vi skal mærke efter, hvordan vi har det med det ene og det andet. Igen og igen bliver følelser omtalt som om, at de er sande repræsentanter for vores inderste jeg.

Det tvivler jeg stærkt på er tilfældet.

Mine egne sanser snyder mig rent faktisk dagligt.

Først og fremmest har jeg åbenbart tit svært ved at huske. Hvor var det lige, at jeg lagde bilnøglerne, brillerne, min pung. I min familie har vi har haft mange diskussioner om netop den situation, hvor jeg bestemt vidste, at jeg havde lagt tingene på deres plads, hvor de tydeligvis ikke lå, for senere så pludselig at huske, at jeg jo havde skiftet bukser, og åh nøglerne lå i bukselommen. Nå det var blot en situation blandt mange, der ikke efterfølgende fyldte meget i mit sind. Jeg huskede bare forkert.

Det er heller ikke altid, at jeg har set rigtigt. Der skete rent faktisk noget andet, end hvad jeg troede, at jeg så. Jeg var ikke rigtigt opmærksom, eller hovsa, det så jeg ikke, undskylder jeg så mig selv med. Efterfølgende fylder det ikke meget i mit sind.

Så er der ordene. Uha, der kan af og til komme aldeles meningsløse sætninger ud af min mund, og nogen gange skal jeg igennem alle 5 navne på mine børn, inden jeg siger det rigtige, men det er ikke fordi jeg ikke ved hvem jeg står overfor, det er fordi, jeg vrøvler. Det er fordi, jeg taler så meget, er min egen forklaring på min sorte tale. Bagefter tænker jeg ikke mere over det.

Jeg kan tro, at der kravler noget på min arm, men der er intet, når jeg ser efter. Jeg kan lugte ting, der ikke er der, hører ting der ikke bliver sagt, eksemplerne er tusindtallige, jeg kan blive ved og ved. Min pointe er, at vores sanser gang på gang i løbet af en dag sender os et ukorrekt signal, som vores bevidsthed umiddelbart reagere på, men som vi efterfølgende ikke tilskriver nogen form for betydning. Vi lader det blot passere, og går videre i vores gøremål.

Sådan er det desværre oftest ikke med vores følelser. Her ser jeg igen og igen en udpræget tendens til at aldeles uvedkommende følelser, der rent faktisk er helt hen i vejret i forhold til den aktuelle situation, bliver pustet op til noget stort og vigtigt. Noget der bare skal snakkes om, tolkes og udlægges, og som altid betyder, at jeg ikke er god nok, at ingen elsker mig, at jeg bliver krænket på det groveste, at jeg bliver vred, at jeg føler mig såret, mulighederne og variationerne er utallige. Men det er sikkert, at jeg føler mig truet.

Det jeg gerne vil frem til er, at disse hjemløse signaler der, vil jeg formode, kommer til os fra vores underbevidsthed, ikke altid er adresseret til os. Der er tale om en impuls hvis relevans og sandhedsværdi kan diskuteres. Impulserne kommer til os fra det kollektivt ubevidste, vi alle deler. Måske kommer de fra et tidligere liv, måske er det en drømme reminiscens, et gammelt minde fra en tid vi ikke kan huske mere, eller måske har det intet med os at gøre.

Hjemløse følelser resulterer igen og igen i at vi oplever angst, at vores forsvarsmekanismer træder i kraft. At den aktuelle situation glider os af hænde, og at vi i stedet pludselig befinder os i en konfliktfyldt situation, som vi har svært ved at se os ud af. Vi kan jo mærke, at vi bliver udsat for angreb.  Vi kan føle det.

I denne situation lader vi intet passere, og vi er ofte ude af stand til at gå videre med vores aktuelle gøremål.

HVAD KAN VI STILLE OP OVERFOR DISSE UØNSKEDE FØLELSER?

Vi kan selvfølgelig gå i terapi og med terapeutens hjælp lære at placere de aktuelle følelser korrekt i tid og rum, så de ikke længere tager kontrollen fra os, og igen og igen presser os ud i et negativt, ødeliggende, gentagende mønster. Det kan vi gøre, når der er tale om følelser, der har sit udspring i vores erindring, i noget der handler om os. Traumatiske situationer, fortrængte oplevelser, glemte begivenheder. Følelser, der umiddelbart fremstod som hjemløse, kan psykologen hjælpe dig med at finde et hjem til, situationen kan løse sig op, og bunden energi kan blive frigivet.

Derefter kommer vi til de følelser, der ikke hører hjemme hos os. Restgruppen. Hvad stiller vi overfor dem?

Vi kan bevidstgøre os selv om, at ikke alle impulser dækker over et ægte sanseindtryk. Huske på at vi husker forkert, lugter forkert, smager forkert, vrøvler og ikke ser klart. Vi kan erkende, at vi får følelser, der ikke bør tilskrives nogen anden betydning end et skuldertræk. De følelser handler ikke om os. De handler om noget andet/en anden. Denne bevidstgørelse sætter følelsen på plads i verden. Den her følelse hører ikke til hos mig. Vi kan uden videre lægge den fra os.

Ulyst kan være en sådan hjemløs følelse. Der er den ulyst, som jeg enten alene eller med hjælp udefra kan lære at forstå, og som jeg kan relatere til en aktuel situation, og som giver mening. Så er følelsen ikke længere hjemløs.

Så er der den meningsløse ulyst. Den der eksempelvis kan træde ind på scenen, når jeg gerne vil tabe mig. Når det er, hvad jeg har lyst til. Vægt tab. Det er det rigtige for mig. Jeg er overvægtig.  Mine sanser siger mig, at det vil være et klogt træk, inden jeg rammer mig selv i nakken med min egen vægt og får en eller anden belastningsudløst skade. Min intuition fortæller mig, at det skal være nu, mine tanker at det er et rigtigt og et klogt træk. Uanset fra hvilken vinkel jeg anskuer problemet, er det, hvad jeg gerne vil. Jeg vil tabe mig. Det er meningsfuldt, rigtigt og lystbetonet. Alligevel kan det ske, faktisk igen og igen at jeg pludselig rammes af en stærk ulyst. Fra min underbevidsthed kommet der en snigende følelse af ubehag, og i samme øjeblik min krop sanser denne følelse, sender den en signal til mit bevidste jeg om, at der er opstået følelsesmæssig ravage, og i den aktuelle situation vil det svage sted, der hvor jeg først kan mærke, at jeg bliver ramt, være i mavesektionen. Mit bevidste jeg tolker øjeblikkeligt dette som et angreb og på trods af, at det eneste, jeg rent faktisk ønsker, er et vægttab, gør min øjeblikkelige oplevelse af, at jeg bliver udsat for et angreb, at jeg, for at stoppe en ubevidst følelse, sætter gang i mit forsvar, og straks i denne situation spiser noget. Med andre ord løber situationen mig af hænde. Jeg udføre en uønsket handlig, jeg bliver et offer, jeg kan pludselig ikke gøre for det, og efterfølgende næsten ikke forstå hvad det var der skete. Hvorfor spiste jeg alt det …. Hvorfor startede jeg en konklikt omkring ……. Hvorfor ………

Der er altså mindst to former for hjemløse følelser. De følelser vi kan lære at genkende om som stemmer overens med vores virkelighed, og så er de følelser, der egentlig ikke giver mening, som ikke passer til situationen, men som vi ikke desto mindre uden at tænke nærmere over det, tager til os, som var de vore egne. Hvorefter de igen og igen skaber ravage i vores liv.

Lær at opdage denne følelse af ubehag allerede når den opstår i kroppen. Du kan kende den ved, at denne følelse er i konflikt med dit eget valg for den aktuelle situation. Gør du det, fanger fornemmelsen, kan du nå at skubbe følelsen fra dig med din bevidsthed inden den overtager kontrollen over dit bevidste jeg, og i stedet for blot trække på skulderen og sige pyt.

Jeg lader hører fra mig igen den 1.7. Indtil da. God sommer Annette

P.S. Husk at du altid er velkommen til at kontakte mig. Ring til mig eller skriv til min brevkasse her på siden. Det koster ikke noget.