Om psykolog Annette Berthelsen
“Er du i tvivl så sig sandheden”
Jeg hedder Annette Berthelsen. Jeg er 61 år gammel. Jeg er uddannet Cand. Psych. fra Københavns universitet i 1986 og autoriseret klinisk psykolog. I 1991 åbnede jeg min egen psykolog praksis på Udbyvej 39, Stege på Møn.
Jeg tilbyder individuel hjælp til børn, unge og voksne. Jeg yder krisehjælp. Jeg laver spædbørnsterapi. Jeg arbejder med familier, og jeg rådgiver par. Jeg underviser, og jeg laver tarotoplæg.
Jeg har mere end 20 års erfaring med terapiforløb, og jeg har erfaring indenfor stort set enhver form for forefaldende psykologisk arbejde. Jeg er sygesikringspsykolog og modtager henvisninger fra lægen. Endvidere er jeg tilknyttet krisepsykolog hos Prescriba, SOS og Go’mentor.
Jeg benytter flere forskellige psykoterapeutiske metoder i min praksis og benytter flere forskellige værktøjer. Jeg er til korttidsterapi og anvendt psykologi.
Jeg tilstræber, at det terapeutiske forløb passer så godt som muligt til det enkelte menneske.
Jeg tror på, at det er væsentligt at tage hele mennesket i betragtning, at gå bag om symptomerne og se på årsagerne til den aktuelle ubalance.
Udover samtaler og traditionelt anerkendte behandlingsmetoder, som først og fremmest er, hvad jeg benytter i mit arbejde, er jeg også åben for alternative metoder.
Jeg er især optaget af at arbejde med åndedrættet og med klang – ustemthed i kroppen, da jeg ikke er i tvivl om, at lydens vibrationer går ind og påvirker vores tilstand.
Jeg kan selvfølgelig ikke ændre på, hvad der er sket i dit liv, men jeg kan håndtere lidelsen og få den til at fylde mindre.
Ventetid max. 1 uge. I fald det er aktuelt, vil jeg have mulighed for at tilbyde dig en akut tid indenfor 24 timer. Jeg modtager altid gerne klienter i min praksis, men jeg kører lige så gerne ud til dig, hvis det er, hvad du ønsker, uanset hvor du bor.